Sæson 2019 nærmer sig!

Vodskov, april 2019

Hej tennisspiller / støttemedlem / sponsor!

Den kommende sæson står for døren – men inden da skal vi lige have klargjort vores dejlige baner. Derfor har vi arbejdet på banerne lørdag den 20. april og vil fortsætte hverdage med godt vejr og slutter af den 27. – 28. april.  Weekend fra kl. 9, hverdage efter aftale.

Vi har altid brug for en hjælpende hånd, så hvis du kan afse lidt tid (måske bare 1-2 timer), vil vi være meget glade for det. Arbejde på hverdage kan også lade sig gøre. Kontakt Flemming Søgaard for at høre nærmere på 52 24 28 14 eller flemmingberit@gmail.com.

Standerhejsningen vil foregå søndag den 5. maj kl. 10.00, hvor vi håber på, at der også kan spilles på banerne.

Vi vil gerne have vores glimrende baner brugt meget mere end det hidtil har været tilfældet. Desværre har medlemstallet i Vodskov Tennis Club været faldende i de senere år, hvorfor vi vil appellere til alle om at støtte op om klubben og melde sig ind. Kun herved er der mulighed for at klubben kan bestå fremover.

Kontingentsatserne er i øvrigt:

  • 0 – 17 år 100,- kr.
  • 18 – 23 år 350,- kr.
  • over 23 år 600,- kr.
  • familiekontingent 800,- kr.
  • firmakontingent 1.000,- kr.

Kontingent kan betales  ved overførsel til konto nr. 9245 4574285424 eller ved at anvende mobilepay 85049

med angivelse af navn og evt. medlemsnr.

Husk at udfylde indmeldelsesblanket (findes på hjemmesiden) og sende den til kassereren.

Og så en lille bøn: Den siddende bestyrelse består efterhånden kun af ”lidt” ældre mennesker, så vi synes, at der er behov for ”fornyelse”. Vi håber derfor, at der er nogle yngre kræfter, som har lyst og tid til at deltage i bestyrelsesarbejdet, og som har nogle spændende idéer til, hvordan en tennisklub kan drives og udvikles.

Herudover vil vi appellere til alle, som synes, at der fortsat skal være adgang til tennisbaner i byen, om at bakke op om klubben. Udsigterne ser lige nu ikke for lyse ud, så, ud over medlemskab, er der brug for al den støtte, der kan gives, ikke mindst fra firmaer som sponsorer / firmakontingent.

En fra bestyrelsen kan altid kontaktes for at høre nærmere om klubben – se adresser og tlf.nr. på klubbens hjemmeside.

På gensyn på tennisbanerne
Bestyrelsen